PALS projektet

På Byplanvejens skole har vi integreret udviklingsprojektet PALS pr. 1. januar 2011
PALS står for Positiv Adfærd i Læring og Samspil og er en udviklingsmodel, der omfatter hele skolen. Målet er at styrke børns sociale kompetencer og dermed forebygge adfærdsproblemer.
PALS fokuserer på:
 
PALS projektet foregå over tre år i en trappelignende model, hvor det første år kun er for personalet. På grund af skift i ledelsen samt skift af vejleder har vi fået tildelt et ekstra ½ år til at lægge det pædagogiske grundlag for personalet, som skal være fundamentet til involvering af elever og forældre.
På Byplanvejens skole har vi arbejdet med at kortlægge regler, fremmende og hæmmende faktorer, gode beskeder og i øvrigt givet os tid til samlet at få talt pædagogik.
Løbende vil skolen fremsætte forskellige skoleforbedrende mål, som skal sætte fokus på elementer i vores hverdag der kræver lidt ekstra opmærksomhed.
Arbejdet med PALS foregår ved at et PALS-team arbejder med de forskellige tiltag sammen med en PALS-vejleder. Teamet formidler og iværksætter tiltag til og for personalet.
I øjeblikket arbejder skolen med gode beskeder, integrering af enkle forståelige regler og et simpelt mål om at hilse på hinanden. 
Kan Evaluering komme ind i skemaet??
Udviklingspunkt
Mål
Handling
Tidsplan/opf..
Ansvarlig
Integrering af PALS som et værktøj for hele skolen.
At styrke børns sociale kompetencer og dermed forebygge adfærdsproblemer.
Fokuserer på:
Gode og effektive beskeder  
Ros og opmuntring – Positive beskeder
Grænsesætning og konsekvenser  
Problemløsning  
Vejledning – Tilsyn – Opfølgning  
Positiv involvering  
Kortlægning og vurdering af adfærd
Januar 2010- Juli 2014
Ledelsen og pals teamet
Planlægning og oplæring
Kortlægning af et godt læringsmiljø
 
 
Udformning af fælles regler
 
 
 
Gode effektive beskeder
faktorer der fremmer
faktorer der hæmmer
udfordringer
 
få regler
positivt formulerede
for alle skolens arenaer
 
Arbejde med at give gode og effektive beskeder
Januar 2010 –december  2011
Ledelsen og PALS-team
Planlægning og oplæring
Planer for hvordan reglerne skal læres videre til eleverne
 
 
 
Opmuntring, ros og belønning
 
 
 
 
Udvikle fælles reaktioner og konsekvenser ved negativ elevadfærd
 
Udarbejde undervisningsplaner og årsplaner for læring af forventet adfærd
 
Opnå enighed om fælles belønningssystem og fremstille materialer hertil
 
Definere problemadfærd: mindre eller mere alvorlig og opnå enighed om milde forudsigelige negative konsekvenser
Januar 2012 – august 2012
Ledelsen og PALS-team
Iværksætte generelle tiltag
Oplæring, planlægning og tilrettelæggelse af
individuelle tiltag
Positiv involvering
 
 
 
 
Regulering af følelser
 
 
 
 
 
 
 
 
Tilsyn
 
 
 
Problemløsning
 
 
 
Klasse- og undervisningsstyring
 
 
Positivt skole-hjem samarbejde
Arbejde med åbenhed, venlighed og hjælpsomhed - læreren som rollemodel
 
Arbejde med at være positiv når børn opfører sig godt/neutral når børn opfører sig dårligt. Udarbejdelse af
model for optrapning af adfærd og handlemuligheder
 
Kortlægge problemer og udarbejde ny tilsynsplan ud fra ovenstående
 
Arbejde med relationer elev/elev, lærer/elev og
voksne
 
Arbejde med klasseledelse i Klasseværelset og i undervisningen.
 
Klarlægge fælles forventninger
August 2012 – august 2013
Ledelsen og PALS-team
Vedligeholde generelle tiltag
Iværksætte foregribende og indgribende
individuelle støttetiltag
Videreudvikle
Genindlæring af forventet adfærd:
 
Individuelle støttetiltag:
 
 
 
Positivt skole/hjem-samarbejde:
 
Evaluering af undervisningsplanerne
 
Indføring af Swis,  hændelsesrapporter og 
”tjek ind – tjek ud”
 
Uddanne en forældre rådgiver og indføring af forældrerådgivning.
Indførelse af funktionel adfærdsvurdering (FAV) og adfærdsstøtteplan (ASP)
Afklare forventninger
 
August 2013 – Juli 2014
Ledelsen og PALS-team
 

Ud af skolen – og hva´så?

Baggrund og mål:

Skolen har de seneste 5 år haft succes med at forbedre udskolingsaktiviteter for de ældste specialklasser for elever med generelle indlæringsvanskeligheder, de seneste 2 år som et udviklingsarbejde. Målet er en dannelsesproces som sigter mod at kvalificere til at være en reel aktør i eget liv, både uddannelsesmæssigt, i fritiden og på arbejdsmarkedet. Uddannelse skal forstås bredt, konkret tænkes der på Tech college, EGU, STU, særlige projekter, kurser og lignende.
Det er få af vores elever som påbegynder ordinær uddannelse på teknisk skole eller AMU efter folkeskolen. En undersøgelse ( Mehlbye, Jill (2008):” Specialundervisningselevers skolegang og tiden efter”, København, AKF, ) som tager udgangspunkt i specialundervisningen bekræfter at ganske få elever som har gennemført skolegang med de sidste skoleår i segregeret specialklasse, gennemfører en uddannelse.
Derfor er det nødvendigt med en særlig indsats for at kvalificere de udsatte grupper - elever som er i den segregerede specialundervisning.

Afsæt til handling – situationen som den var

Tidligere var en overvejende stor del af eleverne i afgangsklassen i specialundervisningen kendetegnet ved at de ikke var aktive deltagere mht. deres valg af uddannelse/ liv efter folkeskolen. De fleste havde svært ved at orientere sig iblandt de tilbud som passer til dem, med den konsekvens at de ofte meldte fra, lod andre vælge for sig eller blot gled med strømmen af tilbud fra socialrådgiver eller vejleder. Problematikken forværredes af at mange af eleverne var forbeholdne overfor at deltage i erhvervspraktikker og lignende ud-af-huset UEA-aktiviteter.

Resultater på elevniveau

I dag er udskolingsprocessen en anden. Den er stadig vanskelig, men der er klare indikatorer på at vi er kommet langt:
Der er så godt som 100% fremmøde i erhvervspraktikker og introkurser på ekstern institution.
Eleverne er aktører i de sidste svære udskolingssamtaler med lærere, vejleder og forældre
Der er en tendens til, at de elever der er gået ud de seneste 3 år, i mindre grad dropper-out i løbet af det første år – hvilket indikerer at overgangen fra folkeskolen er forbedret.
Der er opstået en kultur af udskoling, eleverne udveksler erfaringer og taler om uddannelse som en naturlig ting. Gamle elever kommer ofte forbi og bidrager til denne kultur.
De fleste elever er i stand til at beskrive egne vanskeligheder og hvilket behov de har for støtte.
De fleste elever kan til en vis grad kompensere for nogle af de vanskeligheder de har.

Til formidling

Erfaringer fra de sidste 5 års udskolingsarbejde er blevet analyseret og systematiseret til brug for undervisere af elever i risikogruppen. Aalborg kommunes G-klasser har været samlet til inspirationseftermiddag og har besluttet at bruge hinanden tættere i udskolingsarbejdet.

Det gode teamsamarbejde

Vi har på skolen i en årrække arbejdet i afdelingsteams, som grupperer sig i henholdsvis et indskolingsteam, et mellemtrinsteam, et udskolingsteam, et specialklasseteam samt tre DUS-teams. I forbindelse med opgaven at skulle kunne inkludere alle distriktets børn, kan vi se, at der for teamene er udfordringer omkring det at opleve den pædagogiske opgave som en fælles opgave.
For yderligere at styrke teamsamarbejdet og de udfordringer, der er forbundet hermed, har vi i januar 2012 iværksat et kompetenceudviklingsforløb, i hvilket lærerne, og for indskolingens vedkommende, lærere og klassepædagoger sammen, organiseres i årgangsteams og skal gennemgå følgende:
Tema
Mål
Handling
Tidsplan/opf.
Ansvarlig
Forventningsafklaring
 
At finde en fælles forståelse af hvad det vil sige at arbejde i team.
Kursusgange med UCN med arbejde i årgangsteam.
Januar 2012 - juni 2012
Ledelsen
 
Kommunikation
 
 
 
At kommunikationen i teamene bliver bedre og mere målrettet elevernes læring.
Kursus UCN
Januar 2012 - juni 2012
Ledelsen
Udvikling
At finde ud af hvordan vi udvikler og udfordrer hinanden og det fælles arbejde i teamet.
Kursus UCN
Januar 2012 - juni 2012
Ledelsen
 
Forløbet med UCN løber fra januar til juni 2012 og skifter mellem fælles oplæg og arbejde med konsulentbistand ude i de enkelte team. Mellem de enkelte undervisningsgange arbejdes der med opgaver/områder i teamene.