• ikon
    Mette Bank den 09-01-2019
    Kære elever og forældre

    Lige om lidt er der Danmarks Indsamling. Det er den 2. februar 2019. Denne gang foregår det i Aalborg i Musikkens Hus og på Musikkens Plads. Dette er helt unikt. Årets tema er ”Verdens piger”.
     
    Derfor: Møde op kl. 19.30 på Musikkens Plads…. ELLER deltag i optakten ved at gå med i lysparaden, som starter på Nørresundby Torv kl. 19, over Limfjordsbroen langs havnen til Musikkens Plads. Husk, at der er uddeling af LED lys før kl. 19 til lysparaden.
     
    Sammen med Musikkens Hus og andre samarbejdspartnere kan vi løfte sløret for mange spændende aktiviteter og arrangementer på Musikkens Plads mellem kl. 19.30 og 22, hvor DR transmitterer.
     
    På Musikkens Plads er der:
    • sprogfitness for 0.-1. klasse ved Aalborg Bibliotekerne
    • udstilling med ”Danske piger gennem tiderne” ved Stadsarkivet.
    • forfattemøde (litteraturfestivalen Ordkraft i Nordkraft er i anledning af DK Indsamlingen rykket til Musikkens Plads)
    • formidling af verdensmålene med terninger.
    • musikalsk underholdning
    • info- og madboder.
    Der bliver solgt mad over bål, og pladsen bliver oplyst med flotte bålfade
    mv. Havnefronten bliver også illumineret på flotteste vis.
     
    Bare mød op. Det er gratis at deltage. Vi håber, så mange som muligt har lyst til at støtte op om den gode sag.
     
    PSST…. Børnene kan også donere deres legetøj i Nordkraft den 2. feb. i tidsrummet fra kl. 9-11 ved et legetøjsloppemarked. Salget af det brugte legetøj går ubeskåret til Danmarks Indsamlingen.

     

    Her er link til event på Facebook: https://www.facebook.com/events/1973852789336677/

     

    Og nyhed på Nordkrafts hjemmeside: https://nordkraft.dk/nyheder-(2)/legetoejsloppemarked-stoetter-danmarks-indsamling.aspx



    Med venlig hilsen
    Skoleforvaltningen, Aalborg Kommune
     
  • ikon
    Mette Bank den 07-01-2019

    Vi glæder os allerede...

    2019, starten på et nyt år. Det betyder også, at det nu er tiden at tænke i skolestart. Skal dit barn begynde i skole i 2019, er det nu tid til at indskrive barnet.

    Skoleindskrivningen er digital. Du tilmelder dit barn på hjemmesiden www.indskrivning.dk, hvor du skal logge ind med dit NemID. Indskrivningen er åben i perioden den 7. januar til den 1. februar 2019.

    Skal dit barn benytte skolens fritidsordning (DUS), tilmelder du via hjemmesiden www.pladsanvisningen-online.dk. Vi glæder os til at byde dig og dit barn velkommen, og vi glæder os til at give dit barn en god skolestart.

    Se mere på: https://www.aalborg.dk/skole-og-uddannelse/skole/skolestart

  • Mette Bank den 17-12-2018
    Kære forældre

    Angst og ængstelighed er et udbredt problem blandt børn og unge, og det har fået stor bevågenhed gennem de seneste år. Angst er en naturlig del af børns udvikling, og de fleste børn vil derfor i perioder opleve at blive bange for særlige situationer eller ting. Som oftest vil angsten være forbigående og forsvinde igen efter et stykke tid, men for nogen udvikler den sig og griber forstyrrende ind i hverdagen med store konsekvenser til følge – både på kort og lang sigt.
    Det er muligt for forældre at støtte og hjælpe deres børn, således at angst og ængstelighed ikke hindrer børn i have et godt liv sammen med deres familie og kammerater. Det kræver, at man er opmærksom på hvilken adfærd, der kunne være tegn på angst og ængstelighed samt at man har en viden om, hvordan man hjælper barnet eller den unge til at udfordre sig selv og opnå en fornemmelse for mestring.

    Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i Aalborg udbyder i den sammenhæng temamøder til forældre til angste og ængstelige børn.

    På temamøderne er der fokus på børn, der er i risiko for at udvikle angst og børn, som allerede har udviklet angst. Hvordan kan de opspores, og hvordan støtter vi bedst muligt disse børn enten via en forebyggende indsats eller gennem opbakning i forhold til mere indgribende indsatser.

    Tid og sted: Temamødet afholdes tirsdag d. 19/3 2019, kl. 15.30-17.00 på Gug Skole, Solhøjsvej 2, 9210 Aalborg SØ
    Tilmelding senest d. 18/3 2019 kl. 12: https://skole.nemtilmeld.dk/661
     
    Med venlig hilsen
    PPR Aalborg (Læs mere om PPR Aalborg på: www.ppr-aalborg.dk)

    (Se vedhæftede)

Skakturnering

Den store skakturnering

Nyhed billede
Alle elever i indskoling, mellemtrin og udskoling deltog i den skolens skakturnering fredag den 9. februar.